Blixenprisen 2016

Oprettet 26-05-2016 af Jonas J. Larsen

Hvad er Blixenprisen egentlig?

Blixenprisen er i og for sig en prisfest stablet på benene af Den Danske Forfatterforening. Prisen har det hovedsagelige formål at hylde danske skønlitterære forfattere og i det hele taget at fejre den danske bogbranche.

På trods af, at vi lever i en digitaliseret tid, formår forfattere endnu at fylde bogreolerne hos privatpersoner. Forfatterne kan naturligvis ikke få deres værker ud til læseren på egen hånd. Bøgerne skal igennem flere led som både forlag og forhandlere. Disse led i den boglige forsyningskæde skal også have deres andel af ros, hvilket Blixenprisen er til for.

Ydermere er målet at sætte fokus på litteraturens vigtighed for samfundet. Forfatter Jakob Vedelsby udtaler: ”Litteratur er en uundværlig del af utrolig mange menneskers liv – til nydelse, inspiration, underholdning og indsigt. Litteratur er derudover meget ofte dagsordensættende for den politiske debat og derfor med til at flytte samfundet i nye retninger. Samtidig er litteraturen afgørende for den løbende udvikling og vedligeholdelse af det danske sprog. Vi kan med andre ord slet ikke undvære litteraturen.”

Historien bag

Blixenprisen må i den grad siges at være en af de nyeste priser i branchen. Prisen så dagens lys i 2015, hvor den Danske Forfatterforenings primære motiv for at søsætte prisen, var den store passion og kærlighed til faget. Prisen blev for første gang uddelt d. 29. maj 2015, hvor prisfesten blev afholdt hos Den Danske Frimurerorden på Østerbro.

Ved uddelingen af Blixenprisen 2015, var der blot 400 gæster til arrangementet. På trods af dette, oplevede arrangørerne stor ros for tiltaget, hvilket har ledt til, at der i år er skabt større rammer for Blixenprisen.

I år finder prisfesten sted i hjertet af København, nemlig i Den Sorte Diamant. Det betyder, at festen i år vil blive endnu flottere og større end sidste år. Dermed får prisen mulighed for at vokse og opnå sit fulde potentiale.

Awards i forbindelse med Blixenprisen

Blixenprisen består af otte forskellige awards samt fire legater, som uddeles inden for følgende kategorier:

  • Årets skønlitterære udgivelse – The Blixen Literary Award

  • Årets faglitterære udgivelse

  • Årets børne- og ungdomsforfatter – Høstprisen

  • Årets lydbog

  • Årets boghandler

  • Årets redaktør

  • Årets innovation – Saxos Innovationspris

  • Årets indsats for ytringsfriheden


Uddeling af legater:

  • Zinklar-prisen – til årets novelleforfatter

  • Kjeld Elfeldt legatet – til årets oversætter

  • Albert Dams Mindelegat

  • Aarestrupmedaljen

Blixenprisen er en af årets helt store begivenheder inden for litteratur og i det hele taget bogbranchen. Så hvis du interesserer dig for lyrik og i særdeleshed skønlitteratur, bør du ikke snyde dig selv for denne aften i selskab med de største danske profiler inden for dansk litteratur.

Bestil tilbud på oversættelse nu 👉

Tilfredshedsgaranti

Vores tilfredshedsgaranti er din garanti for sublim kvalitet og service.

Gennemsigtige priser

Oversættelsesbureau med fast, lav ordpris.

Hasteoversættelse

Skal det gå lynhurtigt, tilbyder vi hastelevering.