"Danmarks Værste Ord" er afgjort!

Oprettet 20-06-2016 af Alan Andersen

Efter mere end 3 ugers afstemningstid, kan vi endelig afsløre vinderen af "Danmarks Værste Ord". Der er kommet over 2400 stemmer i konkurrencen i alt, og vinderen har skilt sig ud med 20% af stemmerne. Det er derfor ganske velfortjent, at vi kan kåre:

Vækste

... som "Danmark Værste Ord"

Hvorfor er vækste "Danmarks Værste Ord"?

Vi har været tilbage og kigge i nomineringer for at finde ud af, hvad det er ved ordet vækste, som danskerne ikke bryder sig om. Her er et udpluk af de kommentarer, der var knyttet til nomineringerne:

"Fordi det implicerer det samme som at gro, men har en uhyggelig politisk ladethed som insinuerer, at noget kan gro/vækste uendeligt, uden at gøre skade på sine omgivelser eller udnytte sit habitat, indtil de omkringliggende ressourcer er udtømt. Jeg skulle mene, at et træ "gror", og en virus "vækster"."

"Fordi det er en popsmart måde at beskrive noget, der i forvejen findes udmærkede ord for"

"Det er totalt kikset."

"Det er et klassisk eksempel på et fint dansk navneord, som en eller anden får den fikse idé at gøre til et verbum. Der er masser af verber, der betyder det samme, hvorfor skal vi pludselig opfinde et nyt? Det lyder dumt og er blevet et overeksponeret modeord – samtidig med, at det er sprogligt forkert."

"Fordi det betyder det samme som at vokse, men bliver brugt af CBS'ere og smarte bureautyper til at få deres banale visioner til at lyde som rocket science."

Smuksak og italesætte med i opløbet

Vækste endte med at blive en relativ sikker vinder med 485 stemmer (20,1%), men både smuksak og italesætte var længe med i opløbet og endte med henholdsvis 397 (16,5%) og 366 stemmer (15,2%). Top 5 bliver rundet af, af bebs og et skriv med henholdsvis 233 (9,7%) og 219 stemmer (9,1%). Vi siger mange tak til alle dem, der har hjulpet os med at nominere ord – og selvfølgelig også til alle dem, der har stemt blandt de 10 ord med flest nomineringer.

Det endelige afstemningsresultat kan ses nedenfor:

  1. Vækste 485 stemmer
  2. Smuksak 397 stemmer
  3. Italesætte 366 stemmer
  4. Bebs 233 stemmer
  5. Et "skriv" 219 stemmer
  6. Omstillingsparat 196 stemmer
  7. Fuck 159 stemmer
  8. Kraftedeme 156 stemmer
  9. Fremadrettet 147 stemmer
  10. Udfordring 51 stemmer

 Læs mere om projektet med at finde "Danmarks Værste Ord" her: Vær med til at finde "Danmarks Værste Ord" 

Bestil tilbud på oversættelse nu 👉

Tilfredshedsgaranti

Vores tilfredshedsgaranti er din garanti for sublim kvalitet og service.

Gennemsigtige priser

Oversættelsesbureau med fast, lav ordpris.

Hasteoversættelse

Skal det gå lynhurtigt, tilbyder vi hastelevering.