Tre europæiske lande hvor du skal oversætte dine tekster

Oprettet 25-11-2020 af Kira Dalhus

sprog-du-skal-oversaette-til.jpg

I Danmark er vores engelsk efterhånden så godt, at vi nogle gange glemmer, at vi ikke bare kan oversætte vores kommunikationsmateriale til engelsk og bruge det i alle lande. Faktisk er der adskillige lande bare i Europa, hvor du kommer meget længere med din forretning, hvis du tager dig tiden til at kommunikere på sproget og sætte dig ind i den kulturelle kontekst. I denne artikel har vi listet tre lande, hvor det godt kan betale sig at oversætte virksomhedens kommunikation.

Tyskland: oversættelse er nødvendigt for at slå igennem

Med over 80 millioner forbrugere og over 3,5 millioner virksomheder er Tyskland et kæmpe marked for danske virksomheder. Grundet det store antal virksomheder, har tyskerne rigtig mange produkter at vælge imellem, og det er derfor dit ansvar at tilpasse din kommunikation og markedsføring, så det tiltaler de tyske forbrugere. Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at hvis man skal sælge i Tyskland, så er man nødt til at kunne begå sig på tysk – her er engelsk simpelthen ikke nok. Faktisk er det en overraskende lille procentdel af de tyske erhvervsaktive, der overhovedet kan forhandle på engelsk. Derfor er det vigtigt, at du oversætter dine tekster til tysk, og at det gøres af en, der har forståelse for den kulturelle kontekst, så dit budskab står ud på det ellers konkurrencepræget marked.

Læs mere om: tysk oversættelse.

Spanien: forskellige oversættelser til de spanske markeder

Spansk tales af et hav af mennesker – mere præcist 406 millioner. Desværre fungerer det sjældent sådan, at man kan oversætte en tekst til spansk, og så bruge den både i Spanien og i Columbia. Der kan nemlig være stor forskel på, hvordan sproget bruges i de forskellige lande og ikke mindst de kulturelle forskel, der kan være landene imellem. Derfor er det vigtigt, at du som virksomhed tilpasser dine marketingstrategier til de enkelte lande for at opnå den største gennemslagskraft på markedet. Her kan det være en kæmpe fordel at benytte sig af oversættere, der forstår sig på kulturen, så meningen ikke går tabt i oversættelsen.

Læs mere om spansk oversættelse.

Frankrig: den franske kultur kan ikke oversættes

De fleste danskere, der har besøgt Frankrig, ved, at man ikke kommer langt med engelsk – til stor frustration for mange. Men vil du handle med franskmænd, så bliver du nødt til at gøre det på deres præmisser, hvilket betyder at tale og oversætte al kommunikation til fransk.

Desværre viser flere undersøgelser, at mange danske virksomheder holder sig tilbage og bliver skræmt af det franske sprog og kultur. Men i virkeligheden er det ofte bare et spørgsmål om at forstå sig på de kulturelle forskelle. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at få en modersmålsoversætter til at oversætte dine tekster og ikke overlader det til en, der ikke forstår den kulturelle kontekst. Så kan du nemlig hurtigt komme på afveje med de franske gloser!

Læs mere om: fransk oversættelse.

Vælg altid en modersmålsoversættelse til at oversætte

Uanset hvilket sprog du skal oversætte til, så er det vigtigt, at du vælger en modersmålsoversætter, der forstår den kulturelle kontekst, som din tekst skal indgå i. Vi ser desværre alt for tit, at tekster oversættes en til en. Det kan resultere i decideret misforståelser eller i, at teksterne simpelthen mister deres gennemslagskraft, fordi de ikke tager højde for den kulturelle kontekst. Hos LingoBob anvender vi altid modersmålsoversættere for at give vores kunder den højeste kvalitet.

Læs mere om: sprog i forretningsverdenen

Bestil tilbud på oversættelse nu 👉

Tilfredshedsgaranti

Vores tilfredshedsgaranti er din garanti for sublim kvalitet og service.

Gennemsigtige priser

Oversættelsesbureau med fast, lav ordpris.

Hasteoversættelse

Skal det gå lynhurtigt, tilbyder vi hastelevering.